Slettebjerg Islandsheste
 
 

Ómar fra Godrumgaard


Fantastisk skovturshest til skovtursrytteren der sætter pris på en stabil og rolig hest, med 5 gode og rene gangarter.
Ómar er 8 år, stor og kraftigt bygget, en rigtig stærk type hest.
Man kan ikke undgå at føle sig tryg og godt tilpas på ryggen af Ómar, som med sit ukomplicerede sind er en fornøjelig ridetur hver gang.
Han foretrækker både tølt og trav i ligelige mængder, og har bløde rare bevægelser at sidde på, med lige omkring middel vilje.
Ómar er ikke den store banehest, men har dog deltaget i både undervisning og stævner, er nem både at læsse og køre og at have med ude fremmede steder, men foretrækker dog en god tur i skoven.

Han er vant til (og ligeglad med) meget tung og tæt trafik, og er vant til børn, trailerkørsel, løse hunde, nybegyndere, og hvad man ellers kan møde på en skovtur!
Er nem i al håndtering og har ingen store unoder, men er en hest med masser af personlighed, udstråling og humor.

Vil eventuelt egne sig godt til den ride-nervøse men hestekyndige skovtursrytter, da Ómar ikke er synderligt påvirket hvis situationen skulle gøre at rytteren bliver nervøs.
Har været hos os siden han var 2 år gammel, men er vant til et varierende antal heste i sin flok, og har gået sammen med hopper, vallakker, føl, hingste og shetlandsponyer uden problemer.

Stine Gjelstrup og Jesper Balchen - 4320 Lejre - slettebjerg.isheste@gmail.com - Tlf. +45 53645942
Lav din egen hjemmeside med mono.net