Slettebjerg Islandsheste
 

Krístall fra Kongemosen - DK2005103260

 

Krístall købte vi af Winnie Larsen fra Stutteri Kongemosen.
Krístall var efter Laxness vom Störtal og Sigga fra Lundegården.
Desværre døde Krístall alt for ung, kun få måneder før tilridning, af leversvigt.
Efter obduktionen mente dyrlægerne at han havde en medfødt leverdefekt, der gjorde at leveren ikke voksede i takt med kroppen, og til sidst ikke kunne mere.
Han ville ikke tage kraftfoder til sig, på trods af at han ellers var noget af et madøre, og et døgns tid efter blev han indlagt på Højgårds Hestehospital på Fyn, med forstoppelser og stærkt dehydreret. Her gjorde de hvad de kunne for ham, men 12 timer senere gav Krístalls system op, og han blev aflivet.
Krístall var noget særligt, en rigtig ener, og han er savnet hver eneste dag.

Bragi fra Søtofte - DK1998107004

 

Bragi købte Stine da han var 5 af Dennis Johansen.

Han var efter Förull frá Sandhólaferju og Katla fra Søtofte.
Desværre viste Bragi sig at have et meget stærkt flugtinstinkt, som gik hen og blev rigtig farligt for rytteren, da han stak af uden varsel.
Alt blev prøvet, kiropraktik, fysioterapi, dyrlæge, homøopati og hestehviskere, men intet hjalp.

Vi ønskede ikke at sælge ham, da vi selv mente han kunne få et forfærdeligt liv og blive kastebold, eller kunne få skadet sin rytter, og han var heller ikke nem at have i flokken, da han var en uretfærdig leder, og tit gik løs på de andre heste uden grund, så vi valgte at aflive ham, og donere ham til Zoo i Købehavn som løvefoder.
Hårdt var det, men vi har ikke fortrudt, og Stine var med hele vejen til han tog sit sidste åndedrag, blev trukket i lastbilen og kørt væk.

Landi fra Svanekæret - DK1998107004

 

Landi var Stines første hest, og blev købt af Birgitte Alex Jensen på Kridthuset under en ridelejr.

Landi var efter Blakkur frá Tumabrekku og Fenja fra Højelse.

Han var en éner, og Stines bedste ven i hele verden, og det gjorde slet ikke noget at han ikke kunne tølte, for han kunne så meget andet.

Stine og Landi prøvede lidt af hvert sammen, både islænderridning med gangarter, og klassisk dressur.

Stine havde Landi i 5 år, men desværre fik han tarmslyng og blev aflivet, da han også havde kronisk astma, som han døjede meget med.

Landi er den dag i dag meget savnet.


 
Stine Gjelstrup og Jesper Balchen - 4320 Lejre - slettebjerg.isheste@gmail.com - Tlf. +45 53645942
Lav din egen hjemmeside med mono.net